Banse

(Salveens Blue Bronze Steve)

Banse. Vores dejlige Havana der blev næsten 19 år før han ikke kunne mere.

Banse, som var bror til Ylle, var en havanakat der var overbevist om sin egen kongelighed. Folk der så ham første gang blev ofte slået af hans totalt overlegne udtryk, som om han allernådigst nedværdigede til til at lade sig hylde af pøblen. Han var også en temmelig reserveret kat, folk skulle ses an, somme tider i meget lang tid, før han accepterede dem. Til gengæld var han en meget kærlig kat over for dem han lod sin nådes sol skinne på. Som et eksempel kan nævnes, at jeg havde boet 3 måneder (!) hos min mand - og Banse, før han en aften bestemte sig til at "når nu du bliver her må jeg vel hellere sige goddag", hvorefter han sprang op til mig og lagde sig i skødet på mig.

Banse var i øvrigt også skyld i at vi overhovedet blev en familie... Med en ny variation over "De Selvlysende Frimærker" blev jeg inviteret hjem for at se Johns brune kat... Jeg havde aldrig set en brun kat (og regnede med han mente en rød "Garfield" kat), men måtte indrømme at dén kat var godt nok brun. Så husk: Gå aldrig med hjem til nogen der vil vise dig en sød lille kat ;o)

Banse havde mange sjove vaner, f. eks. skulle der stå et glas vand ved siden af håndvasken, så han kunne holde os ved selskab når vi børstede tænder, så tog han sig en slurk vand imens. Skulle glasset være tomt skulle han nok gøre højlydt opmærksom på det, til det blev bragt i orden igen.

Han kunne også godt lide at spise spøjse ting, som rosiner og frugtpålæg - altså lige til de begyndte at hænge fast i tænderne. Så gad han ikke mere. Også chips var et hit, faktisk mange ting, hvis de kunne knase.

En ting man ikke måtte var at grine af Banse. Han var så sandelig ikke ansat som hofnar og blev MEGET fornærmet hvis man syntes han lavede noget sjovt. Så forlod han selskabet og kom ikke igen i et par timer, lige meget hvad man prøvede at lokke ham med. Næeh tak, hvis det sku' være på DÉN måde...

Han havde en anden sjov vane: Han elskede tøjdyr. Ikke til at ligge og hygge med, men til at FLÅ alt plysset af. Når så de var blevet plukkede for plys, kunne man passende flå dem op og rykke indholdet ud - og så var de forresten ikke sjove mere, ka' vi lige få et nyt!

Men så skete det uundgåelige. Banse blev syg. Hans næse begyndte at løbe (det var sandsynligvis kræft i næsen) og da et par penicillinkure ikke hjalp måtte vi gå den tunge gang til dyrlægen. 2 måneder før hans 19 års fødselsdag var det slut på et godt katteliv.

Billedet her er taget lige inden den sidste tur til dyrlægen, hvor han slappede af hos sit Yndlingsmenneske.