Vi hentede først Jack - i Horsens - og kørte derefter mod Kasted
efter Phumba. Jack opførte sig eksemplarisk i bilen, næsten FOR
meget, jeg måtte flere gange have låget af den papkasse han var
i for at se til ham, også fordi der var så VARMT i bilen selvom
alle vinduerne var åbnede. Det var jo også med at sørge for
at han ikke fik træk, det lille pus. Nå men vi nåede da til
Kasted og fik lille Phumba med os. Hun var ikke nær så begejstret
for idéen om at skulle være i en papkasse, hele tiden kom der en
pote eller en snude frem i de huller jeg havde lavet til luftcirkulation. På
et tidspunkt lykkedes det hende næsten at mase hovedet helt ud af det
største af hullerne, så resten af vejen måtte jeg sidde med
en hånd for hullet. Hun miauede også en del, mens Jack slet ikke
sagde noget.
Nå. Hjem kom vi og kasserne blev sat på gulvet så Bøv
kunne snuse til killingerne før de sådan "rigtigt" skulle
stå ansigt til ansigt. Phumba hoppede meget hurtigt ud af kassen for at
se hvor det nu var hun var kommet hen. Bøv kiggede vantro og en lille
bitte smule nysgerrigt på den lille indtrænger. Så fik Phumba
øje på Bøv. Og KNURREDE som en mellemstor hund. SÅ
hvæsede Bøv og det viste sig at han også kunne knurre. Det
har vi ellers aldrig hørt ham gøre før i alle hans 15 år...
Resten af aftenen gik nogenlunde. Phumba sov en masse af tiden og Jack sov også
en del. Bøv gik omkrig og vidste ikke hvad han skulle mene om situationen.
Da vi så gik i seng blev der nogenlunde fred. Phumba hoppede straks op
i min seng og lagde sig i benenden, hvor hun blev liggende HELE natten. Bøv
anbragte sig på sin sædvanlige plads, ved siden af mig, og Jack
lagde sig hos John. Idyl - idyl.
Se billederne fra den første dag herhjemme HER
Freden varede til kl 4 morgen, hvor Jack begyndte at gå omkring og miaue.
Endelig fandt John på at bære ham nedenunder i køkkenet.
Den lille fyr var skrupsulten. Han åd og åd og åd og havde
bagefter for første gang mod eller overskud til at hvæse et par
gange af Bøv, som omgående hvæsede igen. Phumba sov og sov.
Dagen gik nogenlunde fredigt. Bøv og Jack er så småt ved
at finde ud af at man ikke BEHØVER at hvæse hver gang man ser hinanden.
Ja det vil sige, det er kun Bøv der hvæser, Jack kigger uforstående
på ham som om han ville sige "Hvorfor siger du dog sådan?!"
Men Jack har ellers tilbragt en stor del af dagen under sofaen. Phumba har sovet
og leget - og spist og spist, og Bøv har nydt at John har været
hjemme ved ham så han havde et liggeunderlag...
Phumba er nu fuldkommen overbevist om at HUN ejer hele huset - MED indhold!
Senere på aftenen - da børnene var kommet i seng - fik vi et bevis
på at Jack kan andet end at ligge under sofaen og være "kedelig".
Han gik nemlig ganske og aldeles amok under forsøget på at MYRDE
et kaninskind. Og han ville også gerne lege med den "drillepind"
med tøjmus vi har. Så han viste sig pludselig fra en hel ny og
modig side. Og SOM han dog spiser! Endnu mere end Phumba, og det siger ellers
ikke så lidt.
De dygtige katte har sovet hele natten uden at "skændes" og
dagen er forløbet helt fint. Jack kommer tættere og tættere
på Bøv, og omvendt, og Phumba kan nu også tåle at
se de andre uden at knurre hele tiden. Jack har leget en del og Pumba... hun
har fundet ud af hvorfor man har skuffehåndtag på køkkenskuffer...
De sidder der selvfølgelig som en bekvem stige så man let og ubesværet
kan komme op på køkkenbordet...
Her til aften kom Phumba ud for en ubehagelig episode. Hun legede med pelsmusen,
som sidder på en pind med en snor, og pludselig blev snoren på en
eller anden måde viklet omkring hendes bagben. Så hun styrtede afsted,
stuen rundt og rundt, med pelsmus, snor og stang. Da vi endelig fik fat i hende
tog det en rum tid for at få viklet snoren af hendes bagben, og hun knurrede,
hvæsede og bed (mig) imens. Og nu er den pelsmus "tihvertifald FARLIG!".
Hun vil slet ikke lege med den, hun hvæser bare af den og knurrer. Bagefter
faldt hun i en DYYYYB søvn så pludseligt at jeg blev helt forskrækket.
Jeg kan godt mærke det er mange år siden vi har haft killinger.
Jeg føler mig nervøs og uforberedt over for de sikkert almindelige
måder små killinger reagerer på :o)
Jack havde et lille "uheld" her til aften, vi har ikke set ham gå
på bakken, og nu fandt vi grunden. Han sad og sk*d inde under trappen,
på en papkasse. Heldigvis lå der et stykke papir oven på kassen,
for det var BLØDT :o( ædddrr... Men det så ud som om han
havde holdt sig et pænt stykke tid, så nu har vi sat en kattebakke
derind, så må vi håbe han fatter hentydningen.
Bøv og Phumba kommer tættere og tættere på hinanden.
De har stået NÆSTEN helt ved siden af hinanden og spist
Novra. Sikken en morgen. Alle tre katte stod side om side og spiste morgenmad :o) Så det går skam fremad med kammeratskabet. Phumba er stadigvæk bange for pelsmusen, hun knurrer meget højt af den og bakker væk. Til gengæld har hun nedlagt en harepote mange gange i træk. Det har vist sig at være en god ide at sætte en kattebakke under trappen, det var vist nærmest lige DÉT Jack havde ventet på. Nu skal jeg bare ha' købt en luftfrisker...
I nat har Phumba og Bøv næsten sovet ved siden af hinanden, i
min seng, og efter en weekend hvor killingerne gradvist er kommet tættere
og tættere på hinanden når vi til mandag, hvor Jack og Phumba
for første gang legede NÆSTEN med hinanden. Det er helt tydeligt
at Jack gerne vil lege med Phumba, den lille donna ved bare ikke helt hvad HUN
vil. Det er jo ikke nemt at holde på værdigheden mens man leger.
Men i hvert fald kan man jo lege "tilfældigvis" ved siden af
ham dér... Så det gjorde de. De lå og legede i hver ende
af et paprør. Stak hver for sig hovedet og poterne ind og ragede efter
den anden. Det så fantastisk sjovt ud og de legede temmeligt længe,
uden at lade sig forstyrre af at jeg gik rundt og fotograferede dem.
Jack har fået tynd mave, det er ikke så rart, for det STINKER men
han lader ellers ikke til at være påvirket af det, og det virker
ikke som om det er egentlig diarre, bare tyndt når han skal. Det ligner
og lugter som kokasser, måske er han en ko. Han siger også mwrruu
:o). I det hele taget er han - tro mod sin race - en meget snakkende kat. Det
er sjovt fordi ingen af vore andre orientalere har snakket på dén
måde. De har da godt nok miauet når der var noget de ville men ikke
sådan som Jack gør, miaue mens man snakker med ham. Det er sjovt
at høre forskellen i killingernes stemmer. Aby'er miauer åbenbart
også en del, men hvor lyder det "tyndt" i forhold til orientalernes
miau, som vi jo er mere vant til.
Jack har haft et par små "uheld" yderligere her i weekenden,
men nu virker det som om han endelig har fundet helt ud af hvor bakkerne står.
Jack er så udpræget blevet Johns kat nu, det er sjovt at se, jeg
er da såmænd gode nok venner med ham men altså absolut ikke
lige så god, efter Jacks mening. Jeg håber det ændrer sig
lidt.
Jack har her i formiddag prøvet at indynde sig hos Dronning Phumba. Madame
havde lagt sig i vindueskarmen, og Jack hoppede op til hende, tilsyneladende
for at ligge sammen med hende, for han lagde sig ned. Men fruen ville sandelig
ikke ligge sammen med en hr. Hvemsomhelst. Så hun gik. Så var Jack
overbevist om at det var fordi hun ville lege med ham, og han tjattede lidt
til hendes hale og prøvede at nappe i den. Phumba var fuldstændig
ligeglad. Hun gik sin vej for at finde et mere uforstyrret sted at sove. Så
jeg bliver mere og mere spændt på om de NOGENSINDE bliver "rigtige
venner". Jack vil tilsyneladende MEGET gerne være venner med Phumba,
men hun virker som om det er under hendes værdighed at beskæftige
sig med ham :o)
Bøv virker som om han har resigneret. Han hvæser stadig lidt af
killingerne, men ser ud til at have opgivet at få sit fredelige hjem tilbage.
Han er temmelig "hænget" men han er da holdt op med at gå
og miaue efter Banse. Men måske tør han ikke. Sidst han kaldte
på hans gamle ven blev hans liv invaderet af de to små frækkerter,
så-eh...
Her til aften har killingerne haf deres første fælles "amok-løb".
gadagung-gadagung rundt og rundt gik det, ind gennem stigereolen i flyvende
stil, op og ned og rundt i et fantastisk tempo, og hvor kunne de dog blive ved
og ved, det var til at blive helt forpustet af. Bøv sad på en stol
og kiggede undrende på de to spilopmagere, som tilsyneladende endelig
har fundet ud at af lege med hinanden.
Killingerne har opfundet en ny leg. Man sidder på hver side af det gardin
der er for terassedøren og tjatter efter hinandens poter og haler *LOL*.
Da jeg trak gardinet fra for at se hvad der skete sad der to forurettede killinger
med det der "hvad blander du dig for"-blik. Så jo, man har sandelig
fundet ud af at lege med hinanden nu, men de ligger stadig ikke sammen og sover.
Men det kan nok ikke vare længe. Jack vil tilsyneladende gerne sove hos
Phumba, men madame ønsker det stadig ikke.
Det ser i øvrigt ud til at det er Jack der er den mest legesyge, han
vil lege længe efter at Phumba ser ud som om hun egentlig ikke gider mere,
og det kan han ikke rigtig forstå.
Phumba er en lille klatreabe. Hun har nu været helt oppe i toppen af det
gardin der er for terrassedøren. Vi må vist hellere få anskaffet
os et klatremiljø til kattene, for ellers har vi snart ingen gardiner
tilbage.
Det er tilsyneladende blevet et fast aftenritual med amokløbet. Men så
sover man jo også godt bagefter...
Oh skræk og rædsel. I dag skulle killingerne være alene hjemme.
Heldigvis kom John forbi og kunne kigge til dem og konstatere at ingen af dem
så ud til at have lidt overlast, men mine nerver har det ikke for godt
ved tanken...
Phumba har fået MEGET tynd mave, det lille pus, og Bøvs tænder
er helt elendige, så John var hos dyrlægen - i første omgang
uden kattene - for at få noget penicillin til Bøvs mundbetændelse
og noget fiberkost der måske kan samle Phumbas mave lidt. Phumba har jo,
inden vi fik hende, haft noget diarre, så jeg var nervøs for om
det var det der var kommet igen. Men det ser ud til at fiberkosten har hjulpet
en LILLE smule allerede, så måske går det alt sammen uden
dyrlægebesøg i denne omgang. Problemet er bare at Phumba ikke kan
LI' fiberpillerne, men dem må hun nu vænne sig til, altså!
Killingerne bliver ved med at opdage nye steder i huset hvor de kan komme ind
og hvor de kan ligge og slås med hinanden - for sjov naturligvis.
Fiberpillerne (Hills R/D) har hjulpet mærkbart på Phumbas mave.
Det er stadig blødt (æædr) men ikke sådan rigtigt tyndt
mere. Vi har fundet ud at af fiberkosten ryger ned når det er blandet
med dåse-killingemad, så mine planer om at få vænnet
killingerne over på ren tørkost er indtil videre udskudt lidt.
Det er trods alt vigtigere AT hun spiser end nøjagtigt HVAD hun spiser.
Phumba har en sjov vane med at lige pludselig "gå ud som et lys"
og så ligge og sove de mærkeligste steder, i dag lå hun pludselig
på flisegulvet i køkkenet, ved siden af madskålen! Men det
er selvfølgelig dejligt køligt at ligge på når her
er så varmt som her er. Jack og Phumba er blevet fine venner, nu mangler
de bare at begynde at vaske hinanden, så er idyllen fuldkommen.
Jeg er blevet "velsignet" med en modbydelig hoste som gjorde at jeg
måtte blive hjemme fra arbejde i dag. Men så kunne jeg jo være
hjemme og holde øje med de små pus. Pyha. Jeg tror det er godt
vi IKKE er hjemme og ser hvad de foretager sig til daglig. Jeg kan nu konstatere
at det ikke kun er om aftenen killingerne holde galopløb. Det gør
de også om formiddagen, eller det gjorde de i hvertfald i dag.
Det bliver ved med at gå fremad med Phumbas mave, selvom hun stjæler
alt spiseligt inden for synsvidde hvis man så meget som blinker med øjnene.
Tænk engang at killinger kan lide cornflakes... og salat... og..... Men
ind imellem får hun også tid til at spise noget mere "reglementeret"
killingemad.
Jack har i dag for første gang (i hvertfald så vidt vi ved) gjort
et forsøg på at vaske Phumba. Phumba lå og hvilede sig og
det gjorde Jack også, men ikke samme sted. Så jeg tog Jack og satte
ham ved siden af Phumba, og så gav han hende et par slik, inden det hele
opløste sig i almindelig brydekamp. Så nu varer det nok ikke længe
før de sover i bunke med hinanden. Så er det bare gamle Bøv
der mangler. Han har accepteret killingerne på den måde at han det
meste af tiden ignorerer dem, men hvis Jack kommer for tæt på i
et charmeforsøg (den slags er under Phumbas værdighed) hvæser
han godt nok af ham.
Phumba har her til aften udvidet repetoiret over mærkelige sovepladser,
hun har ligget og sovet PÅ computertastaturet :o)
Jeg har fundet ud af at der er en elastik i Phumba. Og at den ene ende er fastgjort
oppe på køkkenbordet.... I hvertfald har det meste af dagen gået
med at pille den lille frøken ned fra køkkenbordet, og selvom
hun fik en ordentlig omgang vand den ene af gangene blev hun stædigt ved.
*suk* hun er åbenbart ikke vandskræk...
En del af dagen er gået med at jagte hinanden, killingerne har mere og
mere sjov ud af hinanden, men sover stadig ikke sammen, det går op i pjat
og slåskamp hver gang de kommer helt tæt på hinanden, men
de lader til at være fine venner nu.
Nyt Phumba-sovested: Køkkenbordet...
Killingerne har brugt formiddagen på at slås. Ikke for alvor (tror jeg) men for fulde gardiner... De har styrtet huset rundt i hælene på hinanden, rullet rundt og slåsset og i det hele taget set ud til at ha' det mægtigt skægt. her til middag er det så endelig drattet omkuld og snorksover - stadig hver for sig, men dog Jack og Bøv op ad hinanden. Phumba, sin tradition for mærkelige sovepladser in mente, ligger midt på gulvet. Så må folk virkelig gå uden om.
I dag var det så John, som var nødt til at være hjemme,
vores bil var blevet syg og skulle til "doktor". Men han kunne jo
så holde øje med de små labanner. Bøv havde et af
sine (sjældne) epileptiske anfald i dag, og det var selvfølgelig
ubehageligt, men det har haft den sjove effekt at han nu pludselig er meget
interesseret i killingerne. Han har snust meget indgående til såvel
Jack som Phumba, uden hverken at hvæse eller noget. Han har delt vandskål
med Phumba og i det hele taget virket som om han endelig har accepteret killingerne
helt. Han har det ellers ikke for godt, vi skal til dyrlæge med ham på
torsdag, så skal han ha' gebisset ordentligt undersøgt, i narkose.
Han har ikke rigtigt kunnet spise noget i et stykke tid, så han får
specialkost - lun dåseleverpostej, blendet tunfisk og blendet whiskas,
det skal være noget han kan slikke i sig, men det har jo så betydet
at han på det nærmeste har skullet mades med ske (det ER han faktisk
blevet), så mens den ene madede Bøv holdt den anden to små
lækkersultne killinger væk fra hans leverpostej. De var ABSOLUT
ikke enige med os i at det ikke var til dem. Forhåbentlig finder dyrlægen
ud af hvad det er der er galt, hun kunne ikke rigtigt se noget, da vi var der
i sidste uge med ham, men nu skal han så altså bedøves, stakkels
gamle dreng. Ved samme lejlighed skal killingerne så vaccineres anden
gang, så det bliver en hel familieudflugt.....
Dagens Phumba-sovested: tværs hen over dørtrinnet ud til badeværelset...
Det er åbenbart forskelligt hvad man finder bekvemt...
Det var åbentbart kun i går at Bøv var så tolerant
over for Jack. I dag har han hvæst af ham igen, øv øv øv.
Phumba er en sjov én. Hun er meget lidt "nusset". Hun vil gerne
tages op og nusses, mens man går rundt eller står op. Så spinder
hun og ælter med poterne, men så snart man sætter sig ned
hopper hun sin vej. Underlig kat! Hun vil heller ikke med i seng eller noget.
Altså det er da sket at hun har sovet i sengen, men det er vist nærmest
et "uheld". Og her mens det har været så varmt vil Bøv
heller ikke med i seng, så det har været lidt trist...
Pernille havde lavet et kradsetræ til kattene på fritidshjemmet,
og det blev straks godkendt af Phumba, som har hængt i det et pænt
stykke af aftenen. Hvor de dog styrter rundt de to små kræ. Og alligevel
er det lykkedes Jack at blive temmelig tyk. Men han ÆDER nu også
som om hver mundfuld var den sidste i verden. Men at se hans lille ballonmave
er nu ret sjovt. Det ender med begge kattene skal på permanent fiberkost,
Phumba for sin maves skyld (den er stadig blød) og Jack for ikke at tage
(for meget) på. Jack prøver at dominere Phumba når de leger,
ser det ud til, men det lykkes nu ikke helt, selvom han snart er dobbelt så
stor som den lille fnugge-frøken. Jeg synes slet ikke Phumba er vokset
mens vi har haft hende, men det er nok indbildning. Til gengæld er jeg
IKKE i tvivl om at Jack er vokset en hel del, men nu var han også den
største i sit kuld, og han ved som nævnt godt hvor maden skal hen.
Til aften blev maden så fjernet, fordi Bøv skulle faste op til
sin bedøvelse i morgen. Dét faldt ikke i god jord hos nogen af
dem. Phumba og Jack gav hver for sig deres "lille-stakkels-killing-der-er-ved-at-dø-af-sult"-forestilling
ind til flere gange. Og da jeg skulle smøre madpakker var det under opbydelse
af al min viljestyrke at jeg kunne lade være med at give dem deres sædvanlige
godbidder. Da jeg så, til midnat, tog deres vand væk, så de
allesammen ud som om at "NU rabler det da for konen".
Det var en hård morgen! 3 hungerramte katte stod og så meget meget stakkels ud, miauede ynkeligt og var sikre på at nu kunne vi ikke li' dem mere, fordi de ikke fik morgenmad. Jeg tror killingerne glæder sig til Bøv er kommet afsted så de kan få noget morgenmad. Men det er jo ikke nemt at fodre killingerne uden at Bøv må få noget, det ville være ondt, særligt når nu han ellers er begyndt at spise helt godt igen. Men det kommer jo, han kan få mad i eftermiddag, når han kommer hjem igen fra dyrlægen. Nu håber jeg bare at narkosen går godt, han ER jo en ældre herre, selvom jeg ikke bryder mig om at tænke på det.
Nå, hjemvendt fra dyrlægen med en meget groggy Bøv, mere
om ham om lidt. Først killingerne, som skulle vaccineres. Det var en
festforestilling... Jack miauede hele vejen hjemmefra og hen til dyrlægen.
Godt at der kun er 5 minutter derhen. Men alligevel...
Da han først var der vandt hans nysgerrighed over nervøsiteten,
og han snusede rundt og undersøgte det hele. Selve vaccinationen tog
han i stiv pote, hvilket man absolut IKKE kunne sige om Phumba! Vi var 3 personer
om at holde den lille dame - én holdt forpoterne, en anden bagpoterne,
og Inge (dyrlægen) forsøgte at vaccinere Phumba samtidig med at
hun skulle passe på ikke at blive "vaccineret" af Phumbas tænder.
Nøjj hvor VAR hun gal (Phumba altså). Det tog et par stik før
Phumba lå stille længe nok til at dyrlægen kunne tømme
sprøjten *LOL*. Og nu ved jeg at det er rigtigt at katte sveder under
poterne. Der var små våde Phumba-spor på undersøgelsesbordet
bagefter. Tal om angstens sved... Men da det så var overstået var
hun sit lille kække selv igen, og vi kunne kigge til Bøv, som vi
dog ikke kunne få med hjem med det samme. Stakkels Bøv. Han har
fået trukket nogle tænder ud og fået rodbehandlet tænder
også. Ikke så mærkeligt at han ikke har villet spise, han
må have haft skrækkelig tandpine, stakkels lille mis.
Nå, John hentede ham lidt senere og hjem kom så en "fuld"
kat, hvis ben absolut ikke ville det samme som resten af ham. Selvom det er
synd ser det nu også lidt sjovt ud. Men for at han ikke skulle komme til
skade eller falde ned ad trappen tog jeg ham med ind i soveværelset og
lukkede døren. Men han ville nu ikke rigtigt falde til ro alligevel.
Killingerne har også haft en livlig eftermiddag. Henne ved dyrlægen
købte vi en såkaldt "TurboScratcher" som ikke bare er
et kradsebræt, men - mere vigtigt - en ring med en kugle/bold i, som man
kan skubbe rundt og rundt og rundt og rundt.... På Cat-Cam-siden
kan man se killingerne i aktion med den. Den har sandelig været et hit,
og der var en lille pose katteurt med, som Phumba syntes var MEGET spændende.
Og nu har hun så et NYT underligt sovested....... I øvrigt har
Jack og Phumba flere gange i dag ligget NÆSTEN oven i hinanden og slumret,
så det er jo herligt.
Efter 2 ugers tavshed er der nu nyt fra killingerne.
Phumba har været i sit første bad hos os. Noget der absolut ikke passede den lille dame, men der var ingen vej uden om: Hun var på en eller anden måde blevet smurt ind i skumbadesæbe. Børnene erklærede sig begge uskyldige, så vi lod tvivlen komme dem tilgode og "nøjedes" med at skylle skidtet af stakkels lille Phumba. Hvor SER en kat ynkelig og tynd ud når den er våd...
Jeg fik også bekræftet at Aby'er er gode til døre. Phumba havde godt regnet ud at det var håndtaget der havde noget at gøre med dørens åbning, hun kunne bare ikke nå - endnu.
Bagefter beholdt jeg hende derude på badeværelset et stykke tid, fordi hun rystede sådan af kulde, og det syntes hun heller ikke var nogen god idé, hun ville UD! Og det blev ikke nemmere af at Jack bekymret stod og var ved at grave sig gennem døren fra den anden side. Men endelig var hun så tilpas tør at hun kunne komme nedenunder igen, og der fandt hun sig så et nyt interessant sove/hvilested: Ovenpå computerskærmen, herligt varmt og så kunne man samtidig følge med i den sjove pil der bevægede sig rundt nede på skærmen. Indtil man faldt i søvn altså...
Hun dufter stadig lidt af sæben, men hun har da ikke skummet ud af munden :o) og hun virker ikke som om det er noget der forhindrer hende i at vaske sig godt og grundigt.
Tænk engang. I dag er det en måned siden vi fik killingerne. Det virker som om det er meget længere, men sådan er tid jo noget underligt noget.
Jeg havde ikke troet at der skulle gå så lang tid før Bøv vænnede sig til dem, men han er stadig ikke enig med os i at det var en god ide at bringe dem hjem til os. Det meste af tiden ignorerer han dem, og ved sjældne lejligheder virker han som om han egentlig gerne ville være med i deres leg, men så lige pludselig ta'r pokker ved ham og han hvæser og knurrer af dem igen, særligt Jack nu, måske er det de første tegn på at Jack er ved at blive kønsmoden? Det er godt nok tidligt, men på den anden side er orientalere generelt meget "fremmelige" på det punkt. Bare så ikke Phumba kommer i løbetid lige med det samme, for SÅ har vi et problem...