Ylle
(Salveens Blue Black Sibylla)
Ylle, eller Tulle, eller Rosa. Kært barn har mange navne, og Ylle var en meget kær kat.
Hun var klar over at Orientalske korthårskatte er nogle MEGET fornemme dyr, og hun lod os aldrig glemme det et sekund.
Samtidig var det hende der havde opfundet begrebet "nysgerrig" for man kunne altid være sikker på at der hvor der skete noget, der var Ylle. Når maden skulle laves sad hun altid på skulderen og skulle selvfølgelig også prøvesmage de forskellige ting, så hun kunne give dem sin godkendelse.
Da hun var 3½ år gammel fandt vi på at Ylle skulle have killinger. Vi har bagefter fundet ud af at det nok var sent, men tiden gik jo så hurtigt, og "lille" Ylle var jo stadigvæk...lille.
Hun fik 2 killinger, men den ene af dem var desværre dødfødt, det var ellers sådan én vi havde håbet på at få ud af parringen, nemlig en blå orientaler. Den tilbageblevne killing var "bare" en siameser, Bøv, og sådan en ville vi ikke beholde. Vi blev klogere.
 |
 |
|
Ja
ja, jeg skal NOK gi' ham noget at spise
|
Pas på mig, så passer jeg på
ham den lille
|
Fødslen og den efterfølgende tid var et kapitel for sig. Ylle var ikke helt klar over hvad hun egentlig skulle med den lille "tingest" der var blevet anbragt hos hende. Nå ja, hun kunne da godt gi' den noget mælk, hvis vi insisterede, men vi skulle BLIVE HOS HENDE IMENS!!! I det hele taget mente hun at når det var os der havde skaffet hende det kræ på halsen, så måtte det også være vores problem at passe den. Så de første 3 uger af Bøvs liv sov vi på madrasser på gulvet lige uden for den papkasse hvor Ylle lå med Bøv. Hvis hun ikke kunne se mindst en af os ud af åbningen lod hun killing være killing og gik ud for at finde os! Heldigvis gik det nogenlunde over efter de tre uger, men nogen særlig god mor kunne man nu ikke beskylde hende for at være. Den der killing blev anset for noget uvedkommende som på en eller anden måde ALLIGEVEL havde noget over sig så man var nødt til at beskytte den...lidt.
 |
 |
|
La' VÆRE, Bøv. Jeg GIDER ikke
|
Den der ikke vil høre, må føle
|
Det viste sig desværre senere at Ylle blev syg efter fødslen af Bøv, som var noget besværlig for hende. Hun fik stenlunger - vores daværende dyrlæge mente der var kommet små blodudtrædninger i hendes lunger under veerne, som så havde ødelagt noget af hendes lungevæv. Så hun blev aldrig rigtig sig selv igen, og døjede med astma resten af hendes desværre for korte liv.
Klik på billederne for at se dem i større udgave